Økonomi for unge handler først og fremmest om at vide, hvad der kommer ind på kontoen, og hvad pengene skal række til. Du behøver hverken kende regnskabsregler eller kunne bruge et regneark. Et notat på telefonen er nok at begynde med. Når du kender dine regninger og dit rådighedsbeløb, er det nemmere at vurdere, om der er plads til takeaway i aften og stadig penge til resten af måneden.

Økonomi for unge starter med indtægter og udgifter

En indtægt er penge, du får, eksempelvis løn, SU eller et fast beløb hjemmefra. En udgift er penge, du betaler for noget. Åbn din bankapp, og se på den seneste hele måned. Skriv dine indtægter ned, og brug beløbene efter skat. Det er de penge, du faktisk har til rådighed. Privatøkonomi Guiden kan bruges til at sætte sig ind i budgetlægning, mens personlig økonomisk rådgivning kan tage udgangspunkt i dine konkrete indtægter og udgifter.

Del derefter udgifterne op i faste og variable udgifter. Faste udgifter vender tilbage med nogenlunde faste mellemrum, eksempelvis husleje, telefon og forsikring. Variable udgifter ændrer sig med dine valg og behov. Det gælder blandt andet mad, tøj, cafébesøg og transportbilletter. En udgift kan sagtens være nødvendig, selv om beløbet varierer. Mad skal der stadig være plads til.

Et tænkt månedsbudget kan have en indtægt på 8.000 kr. og faste udgifter på 4.500 kr. Så er der 3.500 kr. tilbage. Det sidste beløb kaldes ofte rådighedsbeløbet og skal dække daglige indkøb, fornøjelser og eventuel opsparing. Det er altså ikke kun lommepenge. Har du svingende løn, kan du lægge budget efter en måned med få vagter frem for at regne med din højeste løn.

Fordel pengene, før måneden går i gang

Et budget er en plan for dine penge, ikke en prøve, du skal bestå. Sæt først penge af til de regninger, du allerede kender. Du kan bruge en særskilt budgetkonto, hvorfra dine faste betalinger trækkes. Overfør pengene, når din indtægt kommer ind, så de ikke bliver blandet sammen med pengene til daglige køb.

Nogle regninger kommer kun hvert kvartal eller én gang om året. Koster en årlig betaling eksempelvis 1.200 kr., skal du sætte 100 kr. til side om måneden. Hvis betalingen snart forfalder, og du endnu ikke har sparet op, skal du dog afsætte mere i begyndelsen. Kig derfor også på kommende betalingsdatoer og ikke kun på sidste måneds kontobevægelser.

Fordel derefter resten mellem mad, transport, fritid og opsparing. Du kan eksempelvis afsætte et bestemt beløb til ugens indkøb og tjekke saldoen hver søndag. Husk, at en måned er lidt længere end fire uger. Brug den første måned til at afprøve, om beløbene passer til din hverdag. Hvis madbudgettet ikke holder, så gennemgå dine køb og juster planen frem for at skrive det samme urealistiske beløb ind igen.

Skab plads til uventede udgifter i din økonomi

En punkteret cykel eller en ødelagt telefonoplader kan komme på et irriterende tidspunkt. En buffer er penge, du har stående til nødvendige udgifter, som ikke passer ind i månedens almindelige budget. Den adskiller sig fra opsparing til en ferie eller en ny computer, fordi pengene ikke allerede er sat af til et bestemt køb.

Begynd med et beløb, der passer til dit budget. Det kan eksempelvis være 100 kr. om måneden. Et første delmål på 1.000 kr. kan være overskueligt, men behovet afhænger af din hverdag. Bor du til leje og betaler alle regninger selv, har du andre udgifter end en ung, der bor hjemme. Du behøver ikke nå et stort opsparingsmål med det samme.

Opret eventuelt en automatisk overførsel til en separat konto på lønningsdagen. Så bliver opsparingen en planlagt post frem for noget, der kun sker, hvis der tilfældigvis er penge tilbage. Må du bruge af bufferen, kan du bagefter fylde den op igen lidt ad gangen. Undgå dog at spare så meget op, at du mangler penge til mad eller nødvendige regninger senere på måneden.

Forstå prisen på lån og køb på afbetaling

Når du låner penge, bruger du en del af din fremtidige indtægt allerede nu. Afbetaling betyder, at du deler betalingen for et køb op i mindre beløb. Det kan se overkommeligt ud, men flere små aftaler kan tilsammen lægge beslag på en stor del af næste måneds budget. Skriv derfor alle betalingerne ind i budgettet, før du accepterer en aftale.

Se på renter, gebyrer, løbetid og det samlede beløb, du skal betale tilbage. Renten er prisen for at låne selve pengene, mens gebyrer er andre omkostninger ved aftalen. ÅOP står for årlige omkostninger i procent og udtrykker lånets samlede årlige omkostninger som en procentsats. Tallet er især nyttigt, når du sammenligner lån med samme lånebeløb og løbetid. Kig også på den samlede tilbagebetaling i kroner.

Hvis et køb til 3.000 kr. ender med at koste 3.600 kr. på afbetaling, betaler du 600 kr. ekstra. Spørg dig selv, om købet kan vente, mens du sparer op. Har du allerede svært ved at betale en regning, så kontakt den, du skylder penge, før betalingsfristen. Spørg om mulighederne, og få en eventuel aftale på skrift. En udsættelse kan koste ekstra, så få også oplyst prisen.

Hvor ofte skal du tjekke dit budget?

Et kort tjek én gang om ugen er et praktisk udgangspunkt, når du er ny til at styre din økonomi. Sammenlign dine køb med planen, og ret budgettet, når din indtægt eller dine faste udgifter ændrer sig. Se også efter abonnementer, du ikke længere bruger, og betalinger, du havde glemt. Små beløb skal med, hvis budgettet skal vise, hvor pengene faktisk bliver af.

Hvad gør du, hvis pengene slipper op før månedens slutning?

Skab først overblik over saldoen, kommende regninger og det beløb, du mangler til nødvendige udgifter. Sæt valgfrie køb på pause, og kontakt dem, du ikke kan betale til tiden. Undersøg mulighederne for en betalingsaftale, og få oplyst eventuelle ekstraomkostninger. Inden du siger ja, skal du tjekke, om de nye betalingsfrister og beløb kan hænge sammen med næste måneds budget.